Kapitel 9 Læreres uddannelse og samarbejde
Selv om it har været en central del af politiske initiativer i forhold til skolen siden 80’erne (Caeli og Bundsgaard 2019a), og selv om der i hvert fald siden 90’erne har været politisk fokus på at integrere it i læreruddannelsen (Uddannelsesudvalget og Westager 1999) så har læreruddannelsen haft et ry for ikke at forberede de lærerstuderende tilstrækkeligt på de aspekter af lærergerningen som involverer it (Brandt og Johansen 2009; Arstorp 2015, 172). Helt op til i dag kan man læse debatindlæg fra lærerstuderende som ikke mener it er tilstrækkeligt integreret (Bech 2017). Med ICILS-undersøgelsen kan vi få et repræsentativt indblik i hvorvidt de lærere der underviste i 8. klasse i 2018, oplevede at være blevet forberedt i deres lærerudddannelse til at inddrage it i deres undervisning.
Uanset om it er integreret tilstrækkeligt i læreruddannelsen eller ej, er it-området i forandring både af tekniske årsager (fordi der i stort omfang udvikles nye teknologier) og af didaktiske årsager (fordi også it-didaktikken er under udvikling). Efteruddannelse spiller også derfor en afgørende rolle for hvorvidt og hvordan lærerne inddrager it i undervisningen. Resultater fra (meta)studier viser at efteruddannelse fungerer bedst når den har fokus på såvel udvikling af faglig viden som pædagogisk/didaktisk viden, når den lægger op til aktiv deltagelse med undersøgelsesorienterede aktiviteter, varer i længere tid og ikke mindst når lærere arbejder sammen med deres kolleger (Thurlings og den Brok 2017; Bundsgaard, Georgsen, Graf, m.fl. 2018a; Bundsgaard, Pettersson, og Puck 2014, 197 ff.; Hansen og Bundsgaard 2016, 25 ff.).
I ICILS 2013-undersøgelsen viste det sig at der i lærernes efteruddannelsesaktiviteter særligt var fokus på at inddrage it i undervisningen og til en vis grad på at arbejde sammen med kolleger i efteruddannelsen, mens der var mindst fokus på at lære at håndtere it (fx at bruge internettet eller kontorprogrammer). En sammenligning med tilsvarende spørgsmål i Second Information Technology in Education Study (SITES) 2006-undersøgelsen (Bryderup og Larson 2008) viste at der var sket en udvikling (i hvert fald inden for matematik og naturfag) mod mere fokus på fagdidaktiske efteruddannelsesaktiviteter (Bundsgaard, Pettersson, og Puck 2014, 202 ff.).
Men det viste sig også i ICILS 2013 at danske lærere i mindre grad samarbejdede om brug af it i undervisningen end deres kolleger fra de andre deltagende lande. Dette var kilde til forundring fordi en typisk opfattelse af den danske tilgang til tingene er at den er samarbejdende (Bundsgaard, Pettersson, og Puck 2014, 205 ff.).
9.1 Udviklingen siden 2013
Da første runde af ICILS blev gennemført i 2013, var den daværende regering i gang med at udarbejde Lov 409 der blandt andet regulerer lærernes arbejdstid.58 Indførelsen af Lov 409 betød blandt andet at lærerne nu skulle undervise en større del af deres arbejdstid, og at tiden til forberedelse således blev mindre.59
Lov 409 blev indført fra august 2014, dvs. samtidig med skolereformen og de nye Fælles Mål der blev obligatoriske fra det efterfølgende skoleår, som beskrevet i kapitel 2. Området har således været præget af mange forandringer for både lærere og elever siden ICILS 2013. Reformens skifte fra fokus på undervisningens indhold til fokus på elevernes læring og de nye arbejdstidsregler udgjorde et grundlag for en samtidig ændring i lærernes måde at samarbejde på.
Særligt kom begrebet professionelle læringsfællesskaber (PLF), oversat fra det engelske professional learning communities (PLC), på dagsordenen. Thomas R.S. Albrechtsen opsummerer et professionelt læringsfællesskab i fem søjler: Fælles værdier og vision, Fokus på elevers læring, Reflekterende dialoger, Deprivatisering af praksis og Samarbejde (Albrechtsen 2016). Professionelle læringsfællesskaber har altså flere lighedspunkter med skolereformen hvor tidligere “privat praksis” i lærergerningen nu blev forsøgt ændret til mere samarbejdende former på skolen, og hvor fokus i højere grad skulle rettes mod elevernes læring. Teamet skulle samarbejde om faglig udvikling af undervisning. Professionelle læringsfællesskaber var således et “svar” på en af datidens udfordringer hvor team- og fagmøder ofte kom til at handle om alt det praktiske i skolen (Tingleff Nielsen 2012).
Siden A.P. Møller Fondens bestyrelse i 2013 besluttede at donere en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole, har flere skoleudviklingsprojekter med fokus på profesionelle læringsfælleskaber opnået støtte,60 og en længere række fagbøger om professionelle læringsfælleskaber er blevet skrevet og oversat til dansk i perioden.
Den lange række af initiativer giver grundlag for at forvente at lærerne samarbejder i højere grad end det var tilfældet i 2013. I denne sammenhæng kan vi undersøge om det er tilfældet i forhold til anvendelse af it i undervisningen.
Som beskrevet i kapitel 2, er der taget en lang række initiativer for at fremme brugen af it i undervisningen, og man kan derfor forestille sig at der også er blevet investeret i efteruddannelse af lærere så de var bedre klædt på til at undervise med inddragelse af it. Vi undersøger disse spørgsmål i det følgende.
9.2 It i læreruddannelsen
Af figur 9.1 fremgår lærernes svar på spørgsmålet om hvorvidt de på deres læreruddannelse har lært at bruge it (til venstre) og om de har lært at bruge it i undervisningen (til højre), opdelt i aldersgrupper med intervaller på ti år.
Der er en tydelig stigning i omfanget af lærere der angiver at de har modtaget undervisning i relation til it, jo yngre de bliver, og dermed jo kortere tid det er siden de afsluttede deres læreruddannelse.61
Figur 9.1: Undervisning i it i læreruddannelsen. Tal angiver andelen af lærere der svarede ‘Ja’ til at de i deres læreruddannelse lærte at bruge it (øverste graf) og at de lærte at bruge it i undervisningen (nederste graf). Lærerne er opdelt efter alder. Standardfejl er angivet i parentes.
Spørgsmålets generelle form betød at lærere som blot havde modtaget ganske lidt af en sådan undervisning, kunne svare ja, og det kan derfor godt vække undren at selv blandt de helt unge lærere svarer en tredjedel nej til at de har modtaget undervisning i brug af it i undervisningen, og kun halvdelen har modtaget undervisning i brug af it. It ser således ikke ud til at have været fuldt integreret på læreruddannelserne selv i de forholdsvis nylige år hvor den yngste gruppe af lærere har taget læreruddannelsen.
Der kan iagttages en interessant forskel i udviklingen på de to kurver. Hvor kurven til venstre flader ud således at der ikke er en betydeligt større andel af de yngste lærere der har modtaget undervisning i brug af it end blandt lærerne på 40-49 år (og der er ikke signifikant forskel på lærere under 30 og mellem 30-39), så er der tilsyneladende sket en meget større ændring for undervisning i hvordan de lærerstuderende kan bruge it i deres egen undervisning. Det tyder på at der på læreruddannelserne er sket en ændring som særlig er slået igennem inden for de seneste cirka ti år i retning af fokus på hvordan de lærerstuderende kan integrere it i deres undervisning.62
Uanset at der tilsyneladende er sket en bevægelse i læreruddannelsen imod mere fokus på brug af it i undervisningen, så er der stadig meget store andele af lærerne, særligt de lidt ældre, som ikke har modtaget den form for undervisning. Det er derfor interessant at undersøge hvorvidt de har deltaget i efteruddannelsesaktiviteter om brug af it.
9.3 Efteruddannelsesaktiviteter om brug af it
Lærerne blev stillet spørgsmålet: “Hvor ofte har du deltaget i nogen af de følgende faglige udviklingsaktiviteter i de seneste to år?”. I figur 9.2 fremgår hvor store andele af lærerne der har deltaget i de nævnte faglige udviklingsaktiviteter.
Figur 9.2: Lærernes deltagelse i faglige udviklingsaktiviter de seneste to år. Tal viser procentandelen af lærerne der angiver at de har deltaget i de givne faglige udviklingsaktiviter de seneste to år. Standardfejl er angivet i parentes. Figuren viser procentfordelingen på svarkategorierne. Opgaverne er rangeret efter procentandelen der har svaret enten ‘Kun én gang’ eller ‘Mere end én gang’.
I figur 9.3 vises desuden fordelingen af antallet af aktiviteter som den enkelte lærer har angivet at hun har deltaget i enten én eller flere gange. Som det fremgår, har mere end 80 procent af lærerne i 8. klasse deltaget i mindst én aktivitet i løbet af de to år før besvarelsestidspunktet i 2018. Og næsten en fjerdedel har deltaget i fem eller flere af de nævnte aktiviteter. It-relaterede efteruddannelsesaktiviteter er således udbredte blandt de danske lærere i 8. klasse.
Af figur 9.2 fremgår det at mere end halvdelen af lærerne har deltaget i kurser i fagspecifikke digitale materialer og læringsressourcer. De øvrige aktiviteter har noget mindre andele af lærerne deltaget i, men der er dog tale om at mere end en tredjedel har deltaget i kurser om brug af it for elever med særlige behov eller om integration af it i undervisningen. Der er også mere end en tredjedel som angiver at de har observeret andre lærere der anvendte it i undervisningen. Alt i alt ser det ud til at der er mest fokus på fag- og almendidaktiske aspekter af integration af it i undervisningen, og at onlinekurser ikke er almindeligt forekommende.
Figur 9.3: Antal kurser lærerne har deltaget i de seneste år. Tallene angiver akumulerede andele af lærerne der har deltaget i mindst det nævnte antal typer faglige udviklingsaktiviteter inden for de seneste to år. Standardfejl er angivet i parentes. Prikker angiver andelen i procent. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval.
I ICILS 2013 blev et tilsvarende spørgsmål stillet med en række af de samme aktiviter som valgmulighed. I figur 9.4 ses forskellene i hvilke andele der i 2013 svarede ‘ja’ til at de havde deltaget i en sådan aktivitet og i 2018 havde svaret enten ‘én gang’ eller ‘mere end én gang’. I 2013 blev lærerne spurgt både om de havde deltaget i et ‘Introduktionskursus’ og i et ‘Kursus for øvede’ i almindelige computerprogrammer. I figuren medregnes lærere der har deltaget i et eller begge disse i aktiviteten ‘Kursus om almindelige computerprogrammer’. I 2013 var den aktivitet der i 2018 hed ‘Deltagelse i onlinediskussionsfora om undervisning’, formuleret som ‘Deltagelse i it-medierede diskussioner om undervisning’.
Figur 9.4: Lærernes deltagelse i faglige udviklingsaktiviter opdelt på år. Tal viser procentandelen af lærerne der i 2018 svarede ‘Kun én gang’ eller ‘Mere end én gang’ og i 2013 svarede ‘Ja’ til at de havde deltaget i aktiviteten. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og 2013 der angiver at de havde deltaget i aktiviteten. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de havde deltaget i aktiviteten. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Udsagnene er rangeret efter forskellen mellem lærernes svar i 2018 og 2013.
Det fremgår at færre lærere har deltaget i onlinediskussionsfora i 2018 end i 2013, mens der er samme andel der har deltaget i deling og vurdering af materialer samt i kurser om brug af almindelige computerprogrammer. Til gengæld er der i 2018 betydeligt flere der har deltaget i kurser om fagspecifikke digitale materialer og læringsressourcer, og også signifikant flere der har observeret andre læreres undervisning hvor de anvendte it. Som omtalt i indledningen til dette kapitel, var der sket en tilsvarende udvikling inden for matematik og naturfag fra SITES 2006-undersøgelsen til ICILS 2013. Der er således tale om en tendens som er fortsat også inden for andre fag i retning af et mere fagdidaktisk fokus på it i undervisningen.
9.4 Danske læreres samarbejde om brug af it i undervisningen
For at få et indblik i hvorvidt og hvordan lærere i de deltagende lande samarbejder om brug af it i undervisningen, blev lærerne bedt om at svare på hvor enige de var i en række udsagn om samarbejde og it. Udsagnene er gengivet i figur 9.5 hvoraf man kan se at danske lærere i ganske stort omfang er enige i at de samarbejder på de beskrevne måder. De danske lærere er i særlig stort omfang enige i at de deler it-baserede ressourcer med andre lærere på skolen og diskuterer hvordan it skal bruges i fagene. Mere end halvdelen erklærer sig også enige i at de samarbejder for at forbedre brugen i klasseundervisningen, udvikle lektioner og observere kollegers undervisning med it.
Figur 9.5: Læreres vurdering af forskellige udsagn om lærersamarbejde om brug af it. Tal angiver procent af lærerne der har valgt en svarkategori. Standardfejl er angivet i parentes. Figuren viser procentfordelingen på svarkategorierne.
9.4.1 Ændring i de danske læreres samarbejde om brug af it i undervisningen
Ud af de fem udsagn om lærersamarbejde der blev stillet i 2018, blev to af dem også stillet i 2013. I figur 9.6 er disse to spørgsmål sammenlignet. Det fremgår at der ikke er sket signifikante ændringer for nogen af de to udsagn.
Figur 9.6: Lærersamarbejde om brug af it i undervisningen opdelt på år. Tal viser procentandelen af lærerne der svarer ’Meget enig’ eller ’Enig’ i udsagnet. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og 2013 der angiver at de er meget enige eller enige i udsagnet. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de er meget enige eller enige. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Udsagnene er rangeret efter forskellen mellem lærernes svar i 2018 og 2013.
9.4.2 Danske læreres samarbejde om brug af it i undervisningen sammenholdt med lærere i andre lande
Analyser foretaget af den internationale forskningsledelse viste at de fem udsagn om samarbejde om brug af it i undervisningen udgjorde en faktor så de kunne samles til et indeks. I figur 9.7 sammenlignes lærerne i de deltagende landes gennemsnit. Det fremgår at de danske lærere med et gennemsnit på 49 ligger omkring gennemsnittet for alle de deltagende landes lærere, og at de med dette gennemsnit ikke adskiller sig fra lærerne fra USA og Finland, men samarbejder betydningsfuldt og signifikant mere end lærerne fra Tyskland.
Figur 9.7: Læreres samarbejde om brug af it i undervisningen opdelt på land. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for samarbejde om brug af it i undervisningen samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Prikker angiver lærernes gennemsnit i det pågældende land på skalaen for samarbejde om brug af it i undervisningen. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Landene er rangeret efter gennemsnittet.
9.4.3 Lærerkarakteristikas betydning for samarbejde om brug af it i undervisningen
I figur 9.8 har vi sammenlignet lærernes gennemsnit på indekset for samarbejde om brug af it i undervisningen for lærere med en række forskellige karakteristika. Ligesom vi så ved flere sammenligninger på tværs af lærergrupper i kapitel 7 og 8, er der kun få signifikante forskelle mellem de sammenlignede grupper. Der er således ikke signifikante forskelle mellem lærere fra forskellige fag. Det ser dog ud til at it-faglærere samarbejder mere end andre faggrupper, men på grund af de få respondenter med it-fag kan vi ikke konkludere noget på den baggrund.
Figur 9.8: Lærernes samarbejde om brug af it i undervisningen opdelt på lærer- og skolekarakteristika. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for samarbejde om brug af it i undervisningen samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Den meget store standardfejl for lærere i it-fag skyldes at kun 17 lærere blandt respondenterne underviser i it-fag. Prikker angiver lærernes gennemsnit på skalaen for samarbejde om brug af it i undervisningen. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval.
Lærere der arbejder på skoler hvor it er blevet anvendt til undervisningsformål i ti år eller længere, oplever et signifikant bedre lærersamarbejde om brug af it i undervisningen end lærere gør der kommer fra skoler som har arbejdet med it i kortere tid. Dette resultat er interessant da man kunne have den hypotese at når man ikke har arbejdet så længe med et område, har man behov for at samarbejde om udviklingen af dette område. Men lærere på skoler med forholdsvis kort erfaring med brug af it i undervisningen samarbejder altså mindre om dette nyere område.
En anden mulig hypotese er at det tager tid at udvikle et velfungerende samarbejde. Andelen af lærere fra skoler med mindre end fem års erfaring fylder mindre end otte procent af den samlede lærerstand, og de it-erfarne skoler sammenlignes derfor først og fremmest med lærere fra skoler med mindst fem, men mindre end ti års it-erfaring. At der er signifikant forskel mellem disse gruppers oplevelse af lærersamarbejdet om brug af it i undervisningen, kunne indikere at samarbejdet først bliver rigtig velfungerende efter ti år.
Den numeriske forskel på lærere der underviser i store byer, og de øvrige grupper er forholdsvis stor således at lærere på skoler i store byer i mindre grad oplever at samarbejde om brug af it i undervisningen i forhold til lærere der underviser i mindre byer. Men da der er forholdsvis få lærere der underviser i store byer, kun 14 procent af Danmarks lærere underviser på skoler der er beliggende i byer med 100.000 eller flere indbyggere, er forskellen ikke statistisk signifikant.
Der er ikke nogen signifikant forskel i oplevelsen af lærersamarbejde om brug af it i undervisningen mellem lærere fra henholdsvis folkeskoler og privatskoler. Dette resultat er interessant fordi de store indsatser for øget integration af it i undervisningen har været fokuseret på folkeskolerne, og man kunne således have en hypotese om at en af de måder privatskoler ville adskille sig fra folkeskolerne på, ville være at arbejde og samarbejde mindre om integration af it i undervisningen, og at lærere på disse skoler kunne være mere kritisk indstillede og kunne se mindre positive effekter af it i undervisningen. Det er altså ikke tilfældet. De danske læreres indstilling og tilgang til samarbejde om brug af it i undervisningen adskiller sig ikke væsentligt på tværs af skoleformer.
9.5 Sammenfatning
Dette kapitel har vist at langtfra alle lærere har fået undervisning i it på læreruddannelsen. Heller ikke blandt de unge. Men der er sket en udvikling over de senere år, så der tilsyneladende er kommet større fokus på læreruddannelserne på integration af it i undervisningen.
Der er til gengæld stor aktivitet på efteruddannelsesområdet hvor blot en femtedel ikke har deltaget i en efteruddannelsesaktivitet om brug af it inden for de seneste to år før besvarelsen af spørgeskemaet i 2018. Det er særligt de fag- og almendidaktiske aspekter af it der arbejdes med i efteruddannelsesaktiviteterne, og det er også på de områder der er sket størst udvikling – en udvikling der har været i gang siden SITES-undersøgelsen i 2006.
Med den usikkerhed det giver at vi kun kan sammenligne mellem 2013 og 2018 på baggrund af to valgmuligheder, kan vi forsigtigt hævde at det ser ud til at danske lærere ikke samarbejder mindre i 2018 end de gjorde i 2013, men meget store andele af lærerne samarbejdede i 2018 gennem at dele ressourcer og ved at diskutere med kolleger hvordan it skal bruges i fagene.
Det er desuden interessant at bemærke at der ikke er betydelige forskelle på hvilke lærere der samarbejder om brugen af it i undervisningen.
Vi omtalte i indledningen til dette kapitel de store ændringer der er sket i forhold til lærernes arbejdsforhold siden ICILS-undersøgelsen i 2013. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre hvad disse forandringer har betydet for lærernes samarbejde og brug af it i undervisningen. En forsigtig konklusion vil være at der tilsyneladende ikke er sket den store udvikling således at danske lærere stadig samarbejder forholdsvis lidt på it-området. Til gengæld er der tilsyneladende sket en ganske stor stigning i omfanget af efteruddannelsesaktiviteter om brug af it.
B Referencer
Albrechtsen, Thomas R.S. 2016. “Introduktion”. I Professionelle Læringsfællesskaber Og Fagdidaktisk Viden, redigeret af Thomas R.S. Albrechtsen, 1. udg. Frederikshavn: Dafolo.
Arstorp, Ann-Therese. 2015. “Teknologi På Læreruddannelsen – En Forestillet Eller En Realiseret Praksis? En Virksomhedsteoretisk Analyse Af Objekter, Motiver Og Rettetheder På Samfunds-, Institutions- Og Undervisningsniveau”. København: Aarhus Universitet. http://arstorp.dk/upload/AfhandlingArstorp.pdf.
Bech, Inge. 2017. “IT i læreruddannelsen”. Folkeskolen.dk. 2017. https://www.folkeskolen.dk/606769/it-i-laereruddannelsen.
Brandt, Harald, og Benny Lindblad Johansen. 2009. “It i Læreruddannelsen”. MONA: matematik- og naturfagsdidaktik: tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2009 (Særnummer): 44–55.
Bryderup, Inge M., og Anne Larson. 2008. IKT Og Pædagogisk Praksis På Danske Grundskoler: Resultater Af En International Undersøgelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Bundsgaard, Jeppe, Marianne Georgsen, Stefan Graf, Thomas Illum Hansen, og Charlotte Krog Skott, red. 2018a. Skoleudvikling Med It: Forskning i Tre Demonstrationsskoleprojekter I. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, Jeppe, Morten Pettersson, og Morten Rasmus Puck. 2014. Digitale Kompetencer. It i Danske Skoler i et Internationalt Perspektiv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Caeli, Elisa Nadire, og Jeppe Bundsgaard. 2019a. “Datalogisk Tænkning Og Teknologiforståelse i Folkeskolen Tur-Retur”. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11 (19). https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919.
Hansen, Thomas Illum, og Jeppe Bundsgaard. 2016. “Effektmåling Af Demonstrationsskoleforsøg: Afrapportering Af Kvantitative Undersøgelser På Tværs Af de Tre Demonstrationsskoleprojekter i AUUC-Konsortiet”. Læremiddel.dk.
Thurlings, Marieke, og Perry den Brok. 2017. “Learning Outcomes of Teacher Professional Development Activities: A Meta-Study”. Educational Review 69 (5): 554–76. https://doi.org/10.1080/00131911.2017.1281226.
Tingleff Nielsen, Lise. 2012. Teamsamarbejdets Dynamiske Stabilitet: En Kulturhistorisk Analyse Af Læreres Læring i Team. København: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Uddannelsesudvalget, og Magrethe Westager. 1999. “Uddannelsesudvalget, Alm. Del - Bilag 282. Svar På Spørgsmål 51 (Alm. Del - Bilag 251)”. http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19981/udvbilag/UDU/Almdel_bilag282.htm.
Se https://www.folkeskolen.dk/526467/corydon-skolereform-afhaengig-af-arbejdstidsaftale↩
Lærerne blev ikke spurgt hvornår de studerede, men vi betragter deres alder som en god indikator på hvor længe der er gået siden de afsluttede deres læreruddannelse.↩
Det skal bemærkes at der ikke blev spurgt specifikt til undervisning i relation til datalogisk tænkning, så vi har ikke grundlag for at sige noget om hvorvidt lærerne er blevet undervist i det område på deres læreruddannelse.↩