Kapitel 12 Sammenfatning og konklusioner

Denne bog har formidlet og analyseret de danske hovedresultater af International Computer and Information Literacy Study (ICILS) der blev gennemført i 2018. Gennem ti kapitler har vi introduceret til henholdsvis baggrund og formål med undersøgelsen, begrebet computer- og informationskompetence samt begrebet datalogisk tænkning. Vi har præsenteret elevernes resultater og undersøgt og diskuteret forskelle og ligheder mellem køn. Og vi har undersøgt lærernes indstilling til it, deres tiltro til egen evner med it, deres brug af it samt deres uddannelse, efteruddannelse og samarbejde omkring it, og vi har analyseret kontekstoplysninger med henblik på at kunne forklare elevernes resultater. Sidst i bogen præsenterede vi måleinstrumenterne og hvordan undersøgelsen blev gennemført. Dette afsnit sammenfatter hvert af de ti kapitler og præsenterer undersøgelsens overordnede konklusioner og perspektiver.

12.1 Kapitel 2: Baggrund og formål

Kapitel 2 introducerer bredt set til undersøgelsen. Det præsenteres at formålet med ICILS-undersøgelsen er at undersøge graden af henholdsvis computer- og informationskompetence samt datalogisk tænkning blandt elever i 8. klasse samt relationen mellem resultaterne og elevernes kontekster, herunder socioøkonomiske forhold samt erfaring med brug af computere. Forskningsspørgsmålene for analyserne er:

Hvad er danske elevers computer- og informationskompetencer og kompetencer i datalogisk tænkning sammenlignet med jævnaldrende i andre lande?
Hvilke ændringer er der sket med danske elevers computer- og informationskompetence siden 2013?
Hvilke forskelle er der på danske pigers og drenges kompetencer og deres selvopfattelser i forhold til brug af, kompetencer til og fremtid med it?
Hvilke ændringer er der sket i forhold til pigers og drenges kompetencer og selvopfattelser siden 2013?
Hvordan er danske læreres indstilling til, brug af og undervisningspraksisser med it sammenlignet med kolleger i andre lande?
Hvilke ændringer er der sket i forhold til danske læreres indstilling til, brug af og undervisningspraksisser med it siden 2013?
Hvordan er sammenhængen mellem danske elevers kompetencer og kontekstfaktorer (elevernes baggrunde, undervisningspraksis og andre skoleforhold)?

Resultaterne fra 2013 fremgår kort, og dernæst beskrives den samfundsmæssige og kulturelle kontekst på området, herunder udviklingen fra 2013 til i dag. Siden de første computere fandt vej til klasseværelset op gennem 1970’erne, har brug af dem i undervisningen været genstand for mange heftige diskussioner, og mange initiativer har været iværksat. De seneste år har fokus udviklet sig i retning af en interesse i at børn udvikler datalogisk tænkning og teknologiforståelse.

12.2 Kapitel 3: Computer- og informationskompetence

I kapitel 3 præsenteres computer- og informationskompetence der i ICILS overordnet set er defineret som et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på hensigtsmæssig deltagelse i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Undersøgelsesrammen præsenteres med de fire kompetenceområder At forstå computerbrug, At indsamle information, At producere information samt Digital kommunikation, hvert med to underliggende aspekter.

Computer- og informationskompetence er på baggrund af analyse af opgaverne og elevernes besvarelser inddelt i fire forskellige computer- og informationskompetenceniveauer. I kapitlet beskrives det hvad eleverne forventes at kunne på de enkelte niveauer. Derudover er computer- og informationskompetence sat i relation til de dele af dansk læseplan denne kompetence i højest grad relaterer sig til.

Dette gælder danskfaget, herunder i særlig grad kompetenceområdet Læsning og det underliggende færdigheds- og vidensområde Finde tekst samt Kommunikation og det underliggende færdigheds- og vidensområde It og kommunikation. Derudover beskrives relationen til det tværgående tema it og medier, hvor særligt ICILS’ kompetenceområder At indsamle information, At producere information samt Digital kommunikation har klare overlap med beskrivelsen af it og medier. Endelig beskrives relationen til forsøgsfaget teknologiforståelse der fordrer beherskelse af digitale designprocesser samt digitale teknologiers sprog og principper hvilket blandt andet undersøges i ICILS.

12.3 Kapitel 4: Datalogisk tænkning

Kapitel 4 præsenterer den anden af de kompetencer undersøgelsen måler, nemlig elevernes kompetence i datalogisk tænkning der i ICILS overordnet set er defineret som et individs evne til at identificere de aspekter ved virkelige problemer som er egnet til at blive formuleret datalogisk samt at vurdere og udvikle algoritmiske løsninger på disse problemer, så løsningerne kan behandles af en computer.

Undersøgelsesrammen består af to kompetenceområder At identificere problemer og At udvikle løsninger, hvert med henholdsvis to og tre underliggende aspekter. Progressionen i datalogisk tænkning er på baggrund af analyse af opgaverne og elevernes besvarelser inddelt i tre forskellige kompetenceintervaller som elevernes svar er indplaceret på. I kapitlet beskrives det hvad eleverne forventes at kunne inden for de enkelte intervaller samt progressionen mellem intervallerne.

Derudover er datalogisk tænkning sat i relation til de dele af dansk læseplan denne kompetence i højest grad relaterer sig til. Dette gælder den naturfaglige fagrække natur/teknologi, fysik/kemi, biologi samt geografi der alle har enslydende kompetenceområder, nemlig Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation. I forhold til datalogisk tænkning er særligt kompetenceområderne Undersøgelse og Modellering interessante. Undersøgelse omfatter at eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i det givne fag, og modellering indebærer at eleverne kan anvende og vurdere modeller. Det gælder også faget matematik, hvor der i højere grad er fokus på beregninger og på at tænke i algoritmer. I højest grad relaterer datalogisk tænkning sig til forsøgsfagligheden teknologiforståelse der blandt andet består af kompetencen computationel tankegang som omhandler analyse, modellering og strukturering af data og dataprocesser. Derudover beskrives også andre tydelige ligheder mellem læseplanen for forsøgsfaget teknologiforståelse samt ICILS’ undersøgelsesramme for datalogisk tænkning.

12.4 Kapitel 5: Elevernes kompetencer

I kapitel 5 er elevresultaterne af hver af de to kompetencetest præsenteret med en undersøgelse af hvad danske elever på forskellige kompetenceniveauer og -intervaller mere konkret er i stand til at udføre af opgaver. Kapitlet indeholder desuden analyser og diskussioner af hvad der kan have forårsaget den udvikling vi ser.

De danske elevers gennemsnitlige nivaeu i computer- og informationskompetence var 553 point. Det er statistisk signifikant bedre end alle de andre deltagende landes elever. Den forholdsvis lille varians i elevernes resultater viser samtidig at det danske skolesystem og samfund er lykkedes bedre end de andre landes skolesystemer og samfund med at skabe lighed i elevernes computer- og informationskompetencer. Danske elever er desuden statistisk signifikant bedre i 2018 end deres jævnaldrende i 2013. Dog er alle danske elever ikke lige gode, men udviklingen går generelt i den rigtige retning for elever på alle fire kompetenceniveauer. Hvor det i 2013 var cirka en tredjedel af eleverne der var på de to højeste niveauer, er det nu næsten 40 procent. Det betyder at en ganske stor andel af eleverne er i stand til at producere velformede multimodale meddelelser og til at forholde sig begyndende kritisk til de tekster og aktører de møder på internettet. Men der er stadig mere end 60 procent af eleverne på niveau 2 eller derunder. Disse elever vil have svært ved at gennemskue når nogen forsøger at narre dem på nettet, de vil have vanskeligt ved at udarbejde en multimodal tekst som giver modtageren de informationer hun har brug for, og de vil have svært ved at finde og vurdere tekster de skal bruge, på internettet.

ICILS undersøger et repræsentativt udsnit af elever på et givet tidspunkt og følger altså ikke bestemte elever over tid. Det er derfor svært at sige noget helt præcist om hvad der er årsagen til forskelle mellem to målepunkter, men i kapitlet præsenteres bud på hypoteser for hvad der kan forklare udviklingen. Som det fremgår af kapitel 2, er der sket meget i skolen siden første undersøgelse i 2013, herunder en styrket indsats for it i folkeskolen med en stor mængde midler til udviklingen på området. Der er kommet nye Fælles Mål hvor det med det tværgående tema it og medier blev tydeliggjort at it-faglige mål skulle indgå i alle fag, ligesom dele af computer- og informationskompetence eksplicit indgår i Fælles Mål for henholdsvis danskfaget og forsøgsfaget teknologiforståelse. Derudover er der iværksat samt eksperimenteret med en række ikke-obligatoriske fag og kurser, blandt andet FabLab@SCHOOLdk, Coding Class, DR ultra:bit, spilbaseret læring, DigiPippi (for piger) samt skolernes egne undervisningsaktiviteter med eksempelvis robotter i undervisningen. Der er også sket ændringer hvad angår danske læreres indstilling og tiltro til egne evner i forhold til it i undervisningen samt deres brug af it i undervisningen. Blandt andet er der meget højere andele af lærerne der bruger it i dag end i 2013. De nærmere resultater for lærerne fremgår af kapitel 7, 8 og 9.

Danske elevers gennemsnitlige resultat i datalogisk tænkning er på 527 point. Elever i Sydkorea har med 536 point et gennemsnit der ikke er signifikant forskelligt fra det danske. Danske elevers gennemsnit er signifikant bedre end de øvrige deltagende landes elever. Ligesom ved computer- og informationskompetence er der en mindre spredning af danske elever end der er for de lande vi sammenligner med. Kigger vi specifikt på Sydkorea som er det eneste land der ikke har et gennemsnit der er statistisk forskelligt fra det danske, ser vi da også at der er flere elever i det øverste interval, men også flere i det nederste interval end der er i Danmark. De fleste danske elever placerer sig på det midterste interval. Disse elever har forståelse for at datalogiske systemer kan anvendes til at løse problemer i den virkelige verden. De kan planlægge og gennemføre systematiske interaktioner med et system og fortolke systemets output og handlinger. Når de udvikler algoritmer, bruger de gentagelsesstrukturer på vellykkede måder.

Danske elever havde i 2018 ikke obligatorisk undervisning i fag der indeholdt krav om fokus på datalogisk tænkning. Alligevel er de i gennemsnit forholdsvis dygtige. Det kan blandt andet skyldes at datalogisk tænkning ikke blot er et spørgsmål om at have erfaring med at programmere computere, men også at man kan identificere problemer og udvikle løsninger. Derudover har danske elever muligvis haft lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af de praktiske aspekter der indgår i udvikling af algoritmer og programmer hvis de for eksempel har deltaget i nogle af de initiativer vi omtaler i kapitel 2. Endelig kan den styrkede it-indsats i folkeskolen også her have påvirket resultatet positivt.

12.5 Kapitel 6: Køn og it

I kapitel 6 præsenteres kønsforskellene i resultaterne i ICILS 2018, og det diskuteres hvorfor disse kønsforskelle optræder samt hvad vi eventuelt skal gøre ved det.

For computer- og informationskompetence er gennemsnittet på 545 point for drengene og 561 for pigerne, så pigerne ligger altså i gennemsnit 16 point højere end drengene. I forhold til datalogisk tænkning er gennemsnittet for både drenge og piger 527 point. Her er der altså ikke forskel, men der er alligevel underliggende kønsforskelle i fordelingerne af elevernes dygtigheder. Kort sagt er der flere drenge i de nederste og i det øverste interval og altså flere piger i det midterste. Numerisk ses der markant fremgang blandt både drenge og piger siden 2013 hvor udelukkende computer- og informationskompetence blev målt. Men på grund af statistisk usikkerhed fra stikprøverne og den såkaldte testækvivalensfaktor kan der ikke dokumenteres en signifikant fremgang hverken for pigerne eller drengene som gruppe.

Selv om resultaterne for pigerne gennemsnitligt er gode, og for computer- og informationskompetence endda bedre end drengene, er der dog nedslående resultater når det gælder pigernes tiltro til egne it-kompetencer samt deres holdninger til it. Hvad angår tiltro til egne evner til basale aktiviteter, er der ikke en signifikant forskel på drengenes og pigernes gennemsnit i 2018, men ser vi på deres tiltro til egne evner til tekniske aktiviteter med en computer, er der en betydelig kønsforskel. Kønsforskellen i Danmark er desuden stor sammenlignet med de andre deltagende lande: så markant at den er statistisk signifikant større end kønsforskellen i alle de andre lande der deltager i undersøgelsen. Derudover ligger de danske drenge i gennemsnit omkring det internationale gennemsnit, mens pigerne ligger syv point under gennemsnittet. Danske piger er således i gennemsnit usædvanligt lidt tillidsfulde i forhold til deres egne kompetencer til tekniske aktiviteter.

Eleverne blev også stillet en række spørgsmål om hvor ofte de bruger it til forskellige basale og tekniske aktiviteter, til forskellige kommunikationsaktiviteter og til forskellige aktiviteter uden for skolen og i skolen. Her peger resultaterne blandt andet på at der er dobbelt så mange drenge som piger der vurderer at de udfører mere tekniske aktiviteter som at skrive computerprogrammer, makroer eller apps og opbygge eller redigere en hjemmeside dagligt eller ugentligt. I forhold til brug af it til kommunikationsaktiviteter tegner der sig igen et billede af en forskel på hvad der er typisk for piger og for drenge. Det er mere typisk for piger end for drenge at bidrage til den sociale online kommunikation, mens det mere typisk er drenge der kommunikerer i spørgsmål-svar-fora og gennem blogindlæg. Flere specifikke resultater for henholdsvis drenges og pigers brug af it fremgår af kapitlet.

Drenge og piger ser også meget forskelligt på at finde et arbejde med avanceret it. Mens 44 procent af drengene er enige i at de håber at finde et arbejde med avanceret it, gælder dette for blot 15 procent af pigerne. Tilsvarende er der også en stor kønsforskel med hensyn til om eleverne vil studere noget med computere/it: 46 procent af drengene er enige i udsagnet hvorimod blot 18 procent af pigerne deler denne opfattelse.

Der er altså markante forskelle i drenges og pigers syn på en fremtid med it – men det billede vi ser i denne undersøgelse, er ikke nyt. Eksempelvis peger dimittend- og ansøgertal fra datalogi på universiterne på at datalogi typisk ikke er noget for kvinder. Disse forskelle kan hænge sammen med kulturelt skabte forestillinger med stereotype billeder som gør det svært for kvinder at se sig selv inden for datalogi. Vi refererer forskning der tyder på at en ændring af en maskulin kultur inden for datalogi og engineering i form af eksempelvis ændring af rollemodeller, miljø og mediebilledet kan være af afgørende betydning for at øge kvinders deltagelse i datalogi. Sådanne indsatser har vi især set de seneste år fra blandt andet universiteternes it-uddannelser der ønsker at uddanne flere kvinder, samt indsatser som DigiPippi der ønsker at inkludere pigerne samt bidrage med kvindelige rollemodeller. Der spores de seneste år en lille fremgang i andelen af kvindelige studerende, men mændene er stadig i klart overtal.

12.6 Kapitel 7: Læreres tiltro til egne evner og indstilling til it

I kapitel 7 er det undersøgt hvad lærerne mener om brugen af it i undervisningen, og hvor megen tiltro de har til deres egen formåen når det kommer til it.

Samlet set giver danske lærere i høj grad udtryk for at de kan se positive resultater af brugen af it i undervisningen, og de er i gennemsnit nogle af de mindst kritisk indstillede sammenlignet med lærere fra de andre deltagende lande. Men lærerne er i stort omfang blevet mere kritiske over for it-brug siden 2013.

Danske lærere har større tiltro til deres evner end alle andre lande på nær USA. Der er meget store andele der angiver at de kan udføre de opgaver de bliver spurgt om – ikke at de blot ville kunne hvilket også tyder på at it er en meget integreret del af de fleste danske læreres dagligdag. I forhold til bidrag til et diskussionforum/en brugergruppe på internettet er danske læreres tiltro til egne it-evner den samme i 2018 som i 2013, men derudover har deres tiltro udelukkende udviklet sig positivt.

Ligesom det var tilfældet for eleverne, har de mandlige danske lærere i gennemsnit signifikant større tiltro til deres it-evner end de kvindelige danske lærere har. Denne forskel ser ud til at hænge sammen med fagvalg således at lærere kan få øget tiltro til deres egne evner af at være lærer i et givet fag – eller således at lærere med høj tiltro vælger særlige fag.

12.7 Kapitel 8: Læreres brug af it i undervisningen

Kapitel 8 omhandler læreres brug af it i undervisningen. Her viser undersøgelsen at langt størstedelen af danske lærere anvender it meget ofte i deres undervisningspraksis, ligesom it er en integreret del af deres generelle arbejds- og fritidsliv.

Store andele af danske lærere lægger vægt på at eleverne udvikler en bred vifte af aspekter der relaterer sig til deres computer- og informationskompetence. Samlet set har danske lærere i 2018 betragteligt større fokus på at eleverne udvikler computer- og informationskompetence end de havde i 2013.

På samme vis er lærerne blevet spurgt om deres fokus på elevers udvikling af kompetencer der relaterer sig til datalogisk tænkning. Også her vurderer lærerne at de har stort fokus på at eleverne udvikler disse kompetencer – spørgsmålet er dog om det specifikt er datalogisk orienterede kompetencer lærerne har fokus på eller om fokus er mere generelt når det eksempelvis gælder en kompetence som At præsentere information visuelt på forskellige måder.

Danske lærere tilrettelægger i meget vid udstrækning undervisning hvor eleverne anvender it – dog er der flere aktiviteter der sjældent udføres. Eksempelvis bruger eleverne sjældent it til at planlægge aktiviteter i undervisningsforløb til sig selv eller til at reflektere over egen læring og erfaringer.

Når det gælder lærerne, viser resultaterne også omfattende brug. Særligt til fremlæggelser og ved test af eleverne, men også til samarbejde med forældre. Lærerne bruger kun i mindre omfang it til at give feedback til elever og støtte deres samarbejde med hinanden, og en stor del bruger heller ikke it til at formidle kommunikation mellem elever og eksterne personer.

I forhold til it-redskaber har danske lærere i 8. klasse udbredt brug af en bred vifte af typer, herunder produktionssoftware som tekstbehandling og præsentationsværktøjer, informationssøgningsværktøjer, digitale undervisningsmaterialer og læringsplatforme samt samarbejdssoftware.

Der er sket nogle markante ændringer på området siden 2013. Danske læreres brug af it lå allerede højt i ICILS 2013 – men i 2018 er det alligevel signifikant højere. Procentandelen af lærere der ofte anvender it til elevernes aktiviteter, er vokset med 40 procentpoint eller mere for aktiviteterne brug af it til at arbejde med længerevarende projekter, arbejde med kortere opgaver, behandling og analyse af data samt til at eleverne kan arbejde individuelt med undervisningsmateriale i deres eget tempo. Disse stigninger skal dog tages med et vist forbehold, da der i 2018 er ændret lidt på svarkategorierne i forhold til 2013. Flere lærere anvender også it i deres undervisning til hver af de aktiviteter de blev adspurgt om end de gjorde i 2013. Det er dog værd at holde sig for øje at disse markante trends i lærernes brug af it hviler på lærernes egne svar på spørgsmål. Om de selvrapporterede svar passer overens med deres reelle adfærd, kan vi ikke afgøre på det foreliggende grundlag. Som udgangspunkt ser vi dog ikke nogen grund til at svar på disse spørgsmål skulle være i væsentlig uoverenstemmelse med den reelle adfærd.

Tallene antyder at der kan være sket en positiv udvikling i forhold til bevægelse mod en mere elevcentreret og -aktiv undervisning, da det er inden for sådanne aktiviteter at der er sket virkelig stor udvikling i forhold til i hvilket omfang it anvendes.

Sammenligner vi 2018-resultaterne med andre deltagende lande, findes den største andel af lærere der anvender it dagligt i undervisningen, i Danmark, og også i forhold til deres brug af it til elevaktiviteter samt deres egen brug af it i undervisningen ligger danske lærere i top.

12.8 Kapitel 9: Læreres uddannelse i og samarbejde om it i undervisningen

I kapitel 9 præsenteres og diskuteres resultater omkring danske læreres uddannelse og samarbejde om it i undervisningen.

Det er langtfra alle lærere der har fået undervisning på læreruddannelsen, heller ikke blandt de helt unge lærere. Men der er sket en udvikling over de senere år, så læreruddannelserne tilsyneladende har fået større fokus på integration af it i undervisningen, mens der kun i mindre grad er sket en øgning i lærere som angiver at de fik undervisning i deres egen brug af it.

Der er til gengæld stor aktivitet på efteruddannelsesområdet hvor fire ud af fem har deltaget i en efteruddannelsesaktivitet i relation til it inden for de seneste to år. Det er særligt de fag- og almendidaktiske aspekter af it der arbejdes med i efteruddannelsesaktiviteterne, og det er også på de områder der er sket størst udvikling – en udvikling der har været i gang siden SITES-undersøgelsen i 2006.

Danske lærere er i ganske stort omfang enige i at de samarbejder om brug af it, særligt omkring deling af it-baserede ressourcer med andre lærere på skolen samt diskussioner om hvordan it skal bruges i fagene.

Med den usikkerhed det giver at vi kun kan sammenligne mellem 2013 og 2018 på baggrund af to valgmuligheder, kan vi forsigtigt hævde at danske lærere ikke samarbejder mindre i 2018 end de gjorde i 2013, men meget store andele af lærerne samarbejdede i 2018 gennem at dele ressourcer og ved at diskutere med kolleger hvordan it skal bruges i fagene.

Det er desuden interessant at bemærke at når man sammenligner grupper af lærere ud fra en række karakteristika, er der kun en enkelt signifikant forskel at spore. Således samarbejder lærere der arbejder på skoler hvor it er blevet anvendt til undervisningsformål i ti år eller længere, mere om integration af it end lærere der arbejder på skoler med kortere erfaring.

12.9 Kapitel 10: Sammenhænge mellem kontekstfaktorer og kompetencer

I kapitel 10 beskrives en række analyser af hvilke faktorer der er med til at forklare danske elevers forskelle i kompetencer, herunder sammenhængen mellem kompetencer og elevernes socioøkonomi og immigrantbaggrund.

For computer- og informationskompetence konstateres det at elever hvis forældre begge er født uden for Danmark, har et gennemsnit på 528 point på indekset for computer- og informationskompetence, mens de af deres klassekammerater der har mindst én forælder født i Danmark, har et gennemsnit der er 29 point højere. De danske elever med immigrantbaggrund har det højeste kompetencegennemsnit blandt alle de deltagende landes elever med immigrantbaggrund. Danmark er et af få lande hvor immigrantbaggrund ser ud til at have en selvstændig og negativ indflydelse på kompetenceniveau, også når der tages højde for deres socioøkonomiske status og sprog talt i hjemmet.

I forhold til datalogisk tænkning ser der også ud til at være en negativ sammenhæng mellem immigrantbaggrund og kompetenceniveau. Eleverne med immigrantbaggrund har et gennemsnit på 481 point hvilket er 53 point lavere end deres klassekammerater uden immigrantbaggrund. Både blandt eleverne med og uden immigrantbaggrund har de danske (og de sydkoreanske) elever dog de højeste kompetencegennemsnit. Sammenhængen mellem immigrantbaggrund og datalogisk tænkning bliver svagere når der medregnes øvrige sociale forhold, men der er fortsat en signifikant negativ sammenhæng.

I dette kapitel undersøges det også om socioøkonomi har indflydelse på hvor højt eller lavt elever ligger på kompetenceskalaen for computer- og informationskompetence. Her viser det sig at danske elever hvis socioøkonomi ligger under den internationale median, i gennemsnit har et resultat på 540 point hvilket er 28 point mindre end gennemsnittet for elever med en socioøkonomi over medianen i Danmark. De danske elevers gennemsnit på 540 er dog signifikant højere end gennemsnittene for elever med lav socioøkonomi i alle de øvrige lande. Komparativt ser det altså ud til at negativ social arv slår mindst igennem i Danmark, men den slår dog igennem.

I forhold til socioøkonomi har danske elever med en socioøonomi under den internationale median et gennemsnit på 510 point på kompetenceskalaen for datalogisk tænkning. Det er 36 point mindre end danske elever med en socioøkonomi over medianen. I forhold til andre lande er den del af elevernes kompetence der kan forklares med deres socioøkonomiske baggrund, dog mindre i Danmark (og Sydkorea) end i de andre deltagende lande.

I en såkaldt multivariat analyse hvor alle variable der forventes at kunne have betydning for elevernes kompetencer, inddrages, viser der sig flere interessante mulige faktorer der kan bidrage til at forklare elevernes dygtighed.

For det første finder vi ligesom i 2013 at elevers personlige og socioøkonomiske baggrund hænger sammen med computer- og informationskompetence. Dette styrker evidensen for at disse faktorer faktisk hænger sammen med elevernes it-kompetencer. Køn (pige), højere socioøkonomisk status og forventninger om et højt uddannelsesniveau er relateret til et højere kompetenceniveau, men for første gang peger analysen også på at dansk talt i hjemmet hænger sammen med computer- og informationskompetence. Det andet centrale resultat er at både elevernes adgang til computere i hjemmet samt aktiv brug af it – det vil sige daglig brug af it og erfaring med computere – hænger positivt sammen med kompetenceniveauet. I 2013 fandt vi at kun erfaring med it gik hånd i hånd med et højere kompetenceniveau. Et tredje centralt resultat er at undervisning i it-kompetencer (det vil sige at eleverne anvender basale it-værktøjer i klassen og lærer at udføre opgaver der er relevante for computer og informationskompetence) har en positiv sammenhæng med elevernes kompetenceniveau – i hvert fald når eleverne selv fortæller om undervisningen.

Til gengæld kan vi ikke identificere nogen nævneværdig betydning af undervisning i it-relevante kompetencer når undervisningen måles på skoleniveau. Tværtimod er analysen på skoleniveau ikke i stand til at vise at nogen anden faktor end skolens socioøkonomiske elevgrundlag har en sammenhæng med elevernes computer- og informationskompetence. Den manglende sammenhæng med undervisningsfaktorer som rapporteret af lærerne kan skyldes at der ikke i ICILS kan etableres en direkte forbindelse mellem en lærer og en elev. Undervisningsfaktorerne måles således som et gennemsnit af lærerne på skolens besvarelser. Og hvis der er stor forskel på lærerne på skolen, vil disse opveje hinanden.

Analysen af datalogisk tænkning peger på at der er sammenhæng mellem elevernes kompetencer i datalogiske tænkning og deres personlige og socioøkonomiske baggrund i form af køn, sprog talt i hjemmet, forventet uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund. Herudover fremgår det også at elevernes aktive brug af it er tydeligt relateret til deres kompetencer i forhold til datalogisk tænkning. Både daglig brug af it såvel som antal års erfaring går hånd i hånd med et højere niveau af datalogisk tænkning. Imidlertid finder vi ingen sammenhæng mellem adgang til it og datalogisk tænkning hvilket står i kontrast til analysen af elevernes computer- og informationskompetence. Når det kommer til sammenhængen mellem hvorvidt eleverne undervises i it-kompetencer og deres datalogiske tænkning, er billedet ganske mudret. I analysen der måler undervisningsindholdet ved hjælp af elevernes egen opfattelse, viser resultaterne at brug af basale it-værktøjer i undervisningen har en positiv sammenhæng med datalogisk tænkning hvorimod læring af opgaver relateret til datalogisk tænkning har en negativ sammenhæng. Billedet bliver ikke tydeligere af at lærernes brug af it til elevernes aktiviteter ingen betydning har for elevernes datalogiske tænkning når undervisningen måles på skoleniveau. Afsluttende peger analysen på at ingen af de undersøgte faktorer på skoleniveau, det vil sige hverken skolens socioøkonomiske baggrund, skolens it-adgang, -brug og -erfaring eller undervisning i it-kompetencer, er relateret til elevers datalogiske tænkning.

12.10 Kapitel 11: Sådan måler ICILS kompetencer og kontekster

I kapitel 11 beskrives det hvordan skoler, elever og lærere blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Dernæst forklares det hvordan elevernes henholdsvis computer- og informationskompetence og kompetence til datalogisk tænkning blev målt. De to kompetencetest er overordnet karakteriseret ved virkelighedsnære opgaver som eleverne løser individuelt på en computer.

For at få indblik i konteksten for elevernes kompetenceudvikling indgik der også fem forskellige spørgeskemaer der blev besvaret online af henholdsvis elever, lærere, skoleledere, it-koordinatorer og den nationale forskningskoordinator. Disse gav information om forhold der kunne tænkes at relatere sig til elevernes udvikling af computer- og informationskompetence samt datalogisk tænkning, herunder social baggrund og undervisningsmiljø.

Med konkrete eksempler i form af skærmbilleder beskrives dernæst elevtesten til måling af elevernes computer- og informationskompetence samt kompetence til datalogisk tænkning. Nogle opgaver blev vurderet kvalitativt af kodere der blev uddannet til opgaven. I kapitlet beskrives det med eksempler hvordan disse vurderinger foregik.

12.11 Konklusioner og perspektiver

Der er sket meget på grundskoleområdet siden den første ICILS-undersøgelse blev gennemført i 2013, og her er særligt it-området der i forvejen var centralt i mange sammenhænge, blevet kraftigt opprioriteret: En stor indsats har gjort digitale læremidler til et hverdagsfænomen i skolen, der er en bevægelse i gang mod at få etableret et nyt fag i teknologiforståelse, mange uafhængige initiativer iværksættes med henblik på at anvende it til at fremme mål med grundskolen og så videre.

ICILS-undersøgelsen viser at der er sket flere positive udviklinger i perioden siden 2013 hvor de mange indsatser er implementeret: Danske lærere og deres elever anvender it i undervisningen massivt mere end de gjorde i 2013. Danske lærere lægger også i meget vidt omfang, og væsentligt mere end i 2013, vægt på at eleverne udvikler kompetencer inden for it-området. Det gælder i særlig høj grad i forhold til de traditionelle informationskompetenceområder som at finde, vurdere og præsentere information, men også i ret høj grad for spørgsmål om forståelse af it’s rolle i vores liv.

I forlængelse af den øgede brug viser det sig at danske elever har rykket sig så de er signifikant bedre inden for computer- og informationskompetence i 2018 end de var i 2013. Blandt de fire lande der deltog i både 2013 og 2018, er det kun de danske elever der har forbedret sig i en sådan grad at det ikke kan tilskrives statistiske tilfældigheder.

Der er desuden mindre forskel mellem de danske elever end der er mellem de fleste andre deltagende landes elever. Det kan tolkes således at danske skoler generelt er gode til at bibringe eleverne kompetencer inden for disse områder.

Og endelig viser det sig at danske elever er de bedst præsterende blandt de deltagende landes elever inden for både computer- og informationskompetence og datalogisk tænkning (for datalogisk tænknings vedkommende lige under Sydkorea, men forskellen falder inden for stikprøveusikkerheden).

På trods af den fine udvikling og de gode kompetencer i sammenligning med de øvrige landes elever vil vi dog pege på at mere end seks ud af ti af de danske elever (dem der ligger på eller under computer- og informationskompetenceniveau 2) tilsyneladende ikke er i stand til at gennemskue forholdsvis åbenlyse forsøg på at narre dem når de færdes på nettet, ikke kan forholde sig kritisk til forudsætninger og interesser hos producenter af indhold og ikke i tilstrækkelig høj grad kan tilrettelægge information der retter sig imod en given målgruppe. Det er af afgørende betydning for disse elever at de udvikler deres kompetencer hvis de skal kunne fungere godt i et stadig mere digitaliseret informations- og netværkssamfund, og hvis de ikke skal være for lette ofre for forsøg på at få dem til at gøre ting der ikke er i deres egen interesse.

Vi vil også understrege at der på trods af at danske elever klarer sig godt i datalogisk tænkning sammenlignet med andre lande, stadig er lang vej igen før danske elever kan siges at være tilstrækkeligt kompetente i datalogisk tænkning. Ligesom de danske elever har kun de færreste af eleverne i de andre deltagende lande deltaget i obligatorisk undervisning inden for området datalogisk tænkning, og resultatet siger derfor blot at danske elever er godt forberedt til at udvikle kompetencer inden for datalogisk tænkning.

Datalogisk tænkning som det måles i ICILS 2018, relaterer som omtalt i kapitel 4 på en række områder til indholdsområderne i forsøgsfaget teknologiforståelse, og derved kan ICILS 2018 ved en eventuel beslutning om at gøre teknologiforståelsesfaget obligatorisk i den danske folkeskole betragtes som en etablering af en baseline for kompetencer der er relevante for teknologiforståelse (men ikke omfatter hele faget), som man kan sammenligne med ved senere målinger af datalogisk tænkning.

Ud over de generelt opløftende overordnede resultater er der også en række interessante iagttagelser i detaljerne.

For det første er de danske lærere blevet mere nuancerede i deres indstilling til it i undervisningen. I 2013 var danske lærere ret positivt og usædvanligt lidt kritisk indstillede over for it. I 2018 var de nogenlunde lige så positivt indstillede som i 2013, men på de spørgsmål der går igen i 2013 og 2018, er de væsentligt mere kritiske over for it’s rolle i undervisningen. Man kan vælge at se dette som et advarselssignal, eller man kan vælge at betragte det som et udtryk for at danske lærere har fået et mere nuanceret blik på it’s rolle i undervisningen. Vi er tilbøjelige til at tilslutte os den sidste opfattelse. Særligt er det interessant at hvor kun 14 procent af de danske lærere i 2013 mente at it distraherer elever fra at lære, så er det halvdelen i 2018. Der er behov for undersøgelser af hvori problemet ligger ifølge lærerne og hvad der kan gøres for at minimere de negative konsekvenser af brug af it i undervisningen.

Et af de efter vores mening mest alvorlige resultater af undersøgelsen er de meget store forskelle mellem pigers og drenges opfattelse af deres egne kompetencer i relation til it og mellem deres forestillinger om et fremtidigt arbejdsliv med it. Det viser sig også i 2018 at piger gennemsnitligt klarer sig bedre i testen af computer- og informationskompetence end drenge og lige så godt i testen af datalogisk tænkning. Danske piger har desuden lige så høj tiltro som danske drenge til egne evner til basale aktiviteter med en computer.

Men når det kommer til deres tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter, ligger danske piger langt under danske drenge. Og danske piger har lavest tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter af alle uanset køn på tværs af de deltagende lande.

I forlængelse heraf er danske piger dem der har det laveste gennemsnit på indekset for syn på en fremtid med it. Rigtig store andele af de danske piger har med andre ord ikke lyst til at studere eller arbejde med it. Dette afspejler sig også i antallet af ansøgere til og dimmitender fra de datalogiske uddannelser på universiteterne. Siden 1970’erne har der været meget lave og faldende andele af kvinder der dimmiterede fra Københavns Universitets datalogiuddannelse, og siden 1996 hvor ansøgertallene til datalogiske uddannelser er let tilgængelige, viser det sig at kvinder har udgjort mellem ti og tyve procent af ansøgerne. Der anes positive udviklinger på nogle af uddannelserne i de allerseneste år. Men der er tale om en udfordring som efter vores vurdering kalder på seriøse indsatser og omfattende initiativer.