Kapitel 7 Lærernes tiltro til egne evner og indstilling til it

I ICILS 2013-undersøgelsen viste det sig at danske lærere samlet set var betragteligt mindre kritisk indstillede over for brug af it i undervisningen end deres kolleger i andre lande, og at de samtidig kunne se forholdsvis mange positive aspekter ved anvendelse af it.

I de mellemliggende år har der som omtalt i kapitel 2, fundet en omfattende udvikling sted i forhold til tilgængelighed af digitale læremidler og forbedret infrastruktur. Denne udvikling har sat sig spor i brugen af it i undervisningen sådan som vi har set i kapitel 6, og kommer til at se i kapitel 8. It er således på en helt anden måde end i 2013 en del af lærernes hverdag hvilket har givet lærerne et andet grundlag for at vurdere konsekvenserne og mulighederne af at bruge it i undervisningen.

I 2013 viste det sig at læreres tiltro til egne evner generelt var betydeligt højere end deres kollegers i andre lande. Som vi skal se i kapitel 8, bruger danske lærere i dag it endnu mere end i 2013, så en forventning kan være at deres opfattelse af egne evner til at bruge it i og uden for undervisning er steget yderligere.

Derfor undersøger vi i dette kapitel hvad lærerne mener om brugen af it i undervisningen, og hvor megen tiltro de har til deres egne evner i forhold til brug af it.

7.1 Danske læreres indstilling til it i undervisningen

Når man vælger at bruge it – eller nogen vælger for én at man skal bruge it – i undervisningen, gør man det ofte fordi man – eller nogen – forventer at det giver fordele. Eksempelvis at brugen af it giver mulighed for mere stimulerende undervisning eller mindsker den tid lærerne bruger på forberedelse og tilrettelæggelse af undervisning. Men disse muligheder realiseres ikke altid, og sammen med mulighederne kommer der utilsigtede konsekvenser – som både kan være og opleves som positive, men også nogen der resulterer i dårligere praksis eller opleves som forringelser.

For at få indblik i lærernes oplevelse af hvad det betyder at it bliver en del af hverdagens praksis, præsenterede vi lærerne i 8. klasse for en række udsagn om it og undervisning og spurgte dem hvor enige de var i disse udsagn. Nogle af udsagnene, som kan ses i figur 7.1, giver udtryk for at it spiller en positiv rolle i undervisningen, og andre, som kan ses i figur 7.3, giver udtryk for at it spiller en mere problematisk rolle i undervisningen.

I 2013 kaldte vi de to opfattelser som disse udsagn giver udtryk for, for henholdsvis positiv og negativ holdning. I denne bog har vi valgt i stedet at tale om at de giver udtryk for henholdsvis en positiv og en kritisk indstilling til it. Det har vi fordi ordet negativ giver negative konnotationer, og fordi det også i 2013 viste sig at mange lærere både giver udtryk for enighed i de positive udsagn og i dem der påpeger problemer. Man kan altså godt se mulighederne og samtidig være kritisk indstillet over for nogle af de konsekvenser som det har at introducere it i undervisningen.

7.1.1 Lærernes positive indstilling til it i undervisningen

I figur 7.1 fremgår hvor store andele af de danske lærere der erklærer sig henholdsvis meget enige, enige, uenige eller meget uenige med positive udsagn om it i undervisningen. Udsagnene er ordnet således at det som flest er enige eller meget enig i, står øverst.

Figur 7.1: Lærernes positive indstilling til it i undervisningen. Tal viser procentandelen af lærerne der har valgt en svarkategori. Standardfejl er angivet i parentes. Figuren viser procentfordelingen på svarkategorierne. Udsagnene er rangeret efter procentandelen der har svaret meget enig eller enig.

Som det fremgår, er der ved alle udsagn en meget stor andel af lærerne der er enige. Således mener mere end 90 procent at it giver bedre adgang til information. Mere end 80 procent støtter de to udsagn om hvordan it understøtter eleverne på deres niveau og giver dem interesse for at lære. Og mere end tre fjerdedele er enige i de to udsagn om it’s betydning for faglighed og problemløsning. De to resterende udsagn om samarbejde og planlægning får mindst støtte, men det er stadig mere end 60 procent af lærerne der er enige i at it støtter elevernes samarbejde og organisering af arbejdet.

Samlet set giver lærerne i stort tal udtryk for at de kan se positive resultater af brugen af it i undervisningen.

Den internationale ledelse af ICILS har analyseret de syv udsagn og fundet at de udgør en faktor, så man kan samle dem til et indeks for positiv indstilling til it i undervisningen. Som det er forklaret i kapitel 6, er disse indeks behandlet med Rasch-modellen og omsat til en skala hvor 50 er gennemsnit og standardafvigelsen er 10. Så hvis en lærer har 50 på denne skala, har hun samme indstilling som gennemsnittet af lærere i de deltagende lande. En forskel på et point er ikke ubetydelig. Forskelle på flere point tyder på betydelige forskelle i indstilling. I figurer over indeks angiver vi ud over gennemsnittet på indekset også standardafvigelsen. Standardafvigelsen er et udtryk for hvor langt de enkelte værdier ligger fra gennemsnittet – den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet. Hvis standardafvigelsen for en gruppe af lærere (fx fra et land eller gruppen af danske lærere fra store byer) er 10, så er denne gruppes fordeling lig med det internationale gennemsnit. Hvis den er mindre end 10, svarer gruppen til gengæld mere ens end hele gruppen af lærere.

I figur 7.2 ses gennemsnittet af læreres positive indstilling i de deltagende lande. Som det fremgår, er de danske lærere med et gennemsnit på 48 mindre positive end det internationale gennemsnit, men sammenlignet med de lande vi har valgt at fokusere på i denne bog, er danske lærere betydeligt og signifikant mere positive end finske og tyske lærere. Til gengæld er de amerikanske lærere betydeligt og signifikant mere positivt indstillede end de danske.

Figur 7.2: Lærernes positive indstilling til it opdelt på land. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for positiv indstilling til it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Prikker angiver lærernes gennemsnit i det pågældende land på skalaen for positiv indstilling til it. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Landene er rangeret efter gennemsnittet.

7.1.2 Lærernes kritiske indstilling til it i undervisning

Af figur 7.3 fremgår hvor store andele af de danske lærere der har udtrykt at de er henholdsvis meget enige, enige, uenige og meget uenige med de seks udsagn der udtrykker en mere kritisk opfattelse af it’s rolle i undervisningen.

Figur 7.3: Lærernes kritiske indstilling til it i undervisningen. Tal viser procentandelen af lærerne der har valgt en svarkategori. Standardfejl er angivet i parentes. Figuren viser procentfordelingen på svarkategorierne. Udsagnene er rangeret efter procentandelen der har svaret meget enig eller enig.

Kun udsagnet om at it distraherer elever fra at lære, har mere end 50 procent af lærerne udtrykt enighed med. De tre udsagn som knytter sig til faglige spørgsmål, om at kopiere fra internetkilder, få dårligere skriftlige færdigheder og blive dårligere til at beregne og foretage skøn, har opbakning fra henholdsvis knap 50, godt 40 og godt 30 procent af lærerne der besvarer spørgsmålene. De to sidstnævnte spørgsmål knytter sig i nogen grad til særlige fag, nemlig dansk og matematik (og naturfag), og derfor vil nogle lærere have haft svært ved at forholde sig til disse. Kun en ganske lille andel af lærerne er enige i at it vanskeliggør elevernes begrebsdannelse.

Den internationale ledelse af ICILS 2018 var også i stand til at identificere en faktor ved analyse af disse kritiske udsagn om it i undervisningen. Disse udgør derfor en skala som vi kalder kritisk indstilling til it i undervisningen. I figur 7.4 ses gennemsnittet af lærernes placering på dette indeks fordelt på de deltagende lande. Som det fremgår, er danske lærere i gennemsnit nogle af de mindst kritisk indstillede sammenlignet med lærere fra de andre deltagende lande. Og de danske lærere er i øvrigt signifikant mindre kritisk indstillede end lærere fra både Finland, USA og Tyskland.

Figur 7.4: Lærernes kritiske indstilling til it opdelt på land. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for kritisk indstilling til it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Prikker angiver lærernes gennemsnit i det pågældende land på skalaen for kritisk indstilling til it. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Landene er rangeret efter gennemsnittet.

7.1.3 Ændring i de danske læreres indstilling til it

I 2013 blev nogle af de samme spørgsmål stillet til lærerne, og vi kan derfor undersøge om der er sket en udvikling i lærernes indstilling til it. Godt nok blev der også i 2013 lavet indeks for henholdsvis lærernes positive og kritiske indstilling til it, men disse indeks bestod delvist af andre udsagn end dem der blev præsenteret for lærerne i 2018. Værdierne for indeksene for 2013 og 2018 kan derfor ikke sammenlignes direkte. Vi kan imidlertid udnytte at ICILS 2018 bad lærerne vurdere fire udsagn om positive aspekter ved it som også indgik i spørgeskemaet i 2013. Tilsvarende gik fire mere kritiske udsagn igen i 2018. Svarene på disse fælles udsagn kan sammenlignes for at få et indblik i om danske lærere er blevet mere eller mindre positive og kritiske over for it i skolen siden 2013.

Figur 7.5 viser procentandelen af lærere der var enige i forskellige positive udsagn om it i henholdsvis 2018 og 2013. Herudover viser figurens højre del ændringen fra 2013 til 2018 samt et 95-procentkonfidensinterval. Som det fremgår af figuren, er der signifikant flere lærere i 2018 end i 2013 der er enige i at brug af it i skolen hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger. Der er dog ikke tale om en stor procentuel stigning.

Figur 7.5: Lærernes positive indstilling til it opdelt på år. Tal viser procentandelen af lærerne der svarer ‘Meget enig’ eller ‘Enig’ i udsagnet. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og 2013 der angiver at de er meget enige eller enige i udsagnet. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de er meget enige eller enige. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Udsagnene er rangeret efter forskellen mellem lærernes svar i 2018 og 2013.

Modsat er der signifikant færre lærere i 2018 der mener at it-brug henholdsvis sætter elever i stand til at få adgang til bedre informationskilder og forbedrer elevers faglige præstationer. Særligt faldet i andelen af lærere der mener at it bidrager til at forbedre elevernes faglige præstationer, er af en vis størrelse. Det skal dog bemærkes at det stadig er tre ud af fire der er enige i at it bidrager til at forbedre elevernes faglige præstationer.

I figur 7.6 ses forskellene mellem 2018 og 2013 i andele der er enige i mere kritiske udsagn om it i undervisningen. Der er sket en mindre ændring i ordlyden af et enkelt udsagn for kritisk indstilling. Udsagnet “At anvende it i skolen resulterer i at eleverne bliver dårligere til at beregne og foretage skøn” hed i 2013 “At anvende it i skolen resulterer i at eleverne bliver dårligere til at beregne og vurdere”. Sammenligningen af disse udsagn skal derfor tages med et lille forbehold. To øvrige udsagn er bibeholdt i 2018, men er blevet omformuleret i en sådan grad siden 2013 at vi har valgt ikke at medtage dem i disse analyser over tid.

Figur 7.6: Lærernes kritiske indstilling til it opdelt på år. Tal viser procentandelen af lærerne der svarer ‘Meget enig’ eller ‘Enig’ i udsagnet. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og 2013 der angiver at de er meget enige eller enige i udsagnet. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de er meget enige eller enige. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Udsagnene er rangeret efter forskellen mellem lærernes svar i 2018 og 2013.

Som det fremgår af figur 7.6, er lærerne i ganske stort omfang blevet mere kritiske over for it-brug siden 2013. For tre af udsagnenes vedkommende er der næsten dobbelt så mange der erklærer deres enighed i 2018 som der var i 2013, og for det fjerde udsagn er der sket en tredobling. Dette udsagn om at it distraherer eleverne fra at lære, havde blot opbakning fra 14 procent i 2013, mens det er halvdelen der erklærer sig enige i 2018. Der er med andre ord sket et meget stort skred i danske læreres kritiske indstilling over for it i undervisningen på de fem år mellem de to undersøgelser. Vi har ikke med de foreliggende data grundlag for at udtale os om hvad dette store skift kan skyldes, men det er et spørgsmål som kalder på yderligere forskning.

Som omtalt, deltog også Tyskland, Chile og Sydkorea både i ICILS 2013 og ICILS 2018, og vi undersøger derfor i det følgende om de danske læreres ændring i indstilling er en tendens som også kan ses i de tre lande. I figur 7.7 ses udviklingen på de kritiske udsagn der indgik i både 2013- og 2018-undersøgelsen.

Figur 7.7: Lærernes kritiske indstilling til it opdelt på år og land. Tal viser procentandelen af lærerne der svarer ‘Meget enig’ eller ‘Enig’ i udsagnet. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og i 2013 der angiver at de er meget enige eller enige i udsagnet. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de er meget enige eller enige. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval.

Først og fremmest kan det bemærkes at væsentligt større andele af danske lærere var mindre enige i de kritiske udsagn end de andre landes lærere i 2013 (på nær Chiles lærere hvor lige så store andele er uenige som de danske i udsagnet om at it distraherer eleverne fra at lære). For det andet kan det bemærkes at hvor udsagnet: “It distraherer elever fra at lære” i 2013 i Danmark havde opbakning fra den mindste andel af lærere blandt de fire lande, er andelen af lærere der er enige i 2018, den største blandt de fire lande. Det tyder på at der er sket et særligt skift i opfattelse eller erfaring blandt danske lærere. Og at dette skift nok også har fundet sted i de tre andre lande, men slet ikke i tilsvarende omfang.

For det tredje kan det bemærkes at andelen af kritiske lærere er ændret mest i Danmark på alle fire udsagn. Forskellene er signifikant større i Danmark på nær i forhold til tyske lærere på de to udsagn om at it distraherer elevernes læring og om at det begrænser mængden af personlig kommunikation mellem elever.

Disse tal understøtter således konklusionen om at der er sket noget helt særligt blandt danske lærere i de fem år mellem 2013 og 2018.

7.1.4 Lærerkarakteristikas sammenhæng med indstilling til it

I spørgeskemaerne som lærerne og skolelederne svarede på, stillede vi også en række spørgsmål om lærernes alder, køn, hvilke fag de underviste i, og om typen af skole, erfaring med at bruge it på skolen med mere.

I det følgende undersøger vi om der er særlige grupper af lærere som har en særligt positiv eller kritisk indstilling til brug af it i undervisningen.

Af figur 7.8 fremgår gennemsnittet for lærere med forskellige karakteristika på indekset for positiv indstilling til it. Resultaterne er ganske interessante, da lærernes indstilling til it ikke ser ud til at hænge sammen med de undersøgte lærerkarakteristika. Der er ikke forskelle på hvor positive kvinder og mænd er over for it i undervisningen. Det gør ingen forskel om lærerne er over eller under 45 år (som er medianen for lærernes alder), lærere i store byer er lige så positive som lærere i landsbyer. Den eneste forskel af en vis størrelse er forskellen på skoler med mere eller mindre end ti års erfaring med it i undervisningen. Men forskellen er ikke signifikant.

Vi har af pladshensyn valgt samlet at kalde de lærere der havde markeret at de underviste i “Humanistiske eller samfundsfaglige fag (historie, samfundsfag, osv.)”, for kulturfagslærere.

I den danske grundskole er der ikke et obligatorisk fag for it eller datalogi. Vi spurgte alligevel lærerne om de underviste i “It-fag (f.eks. teknologiforståelse)” fordi vi forventede at der ville være forsøg med teknologiforståelse, datalogi, programmering med videre på nogle skoler, og det viste sig at 17 lærere svarende til knap to procent angav at de underviste i dette fag (og typisk også i andre fag). På grund af den særlige måde lærerne der besvarede spørgeskemaet, er udvalgt på via deres skole, vurderer den internationale forskningsledelse (Jung og Carstens 2013, 45) at der skal være op mod 50 respondenter fra 25 forskellige skoler i en gruppe, før man korrekt kan estimere standardfejlen på gruppens resultater. Med andre ord har vi ikke et validt bud på hvor præcist vores resultat er i forhold til populationen af it-lærere. Man skal derfor være meget varsom med at drage konklusioner på baggrund af tal om it-faglærerne.

Figur 7.8: Lærernes positive indstilling til it opdelt på lærer- og skolekarakteristika. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for positiv indstilling til it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Den meget store standardfejl for lærere i it-fag skyldes at kun 17 lærere blandt respondenterne underviser i it-fag. Prikker angiver lærernes gennemsnit på skalaen for positiv indstilling til it. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval.

I figur 7.9 undersøger vi gennemsnittet for lærere med forskellige karakteristika på indekset for kritisk indstilling til it. Også for kritisk indstilling til it er resultatet ganske interessant fordi der heller ikke her er signifikante forskelle. Lærerne i it-fag ser – med forbehold for det lille antal i gruppen – ud til at være mindre kritisk indstillede end de øvrige lærere.

En interessant forskel ses dog i standardafvigelsen på yngre henholdsvis ældre lærere. De yngre på 45 år og under er med en standardafvigelse på otte noget mere enige i deres vurdering end de ældre over 45 år med en standardafvigelse på ti.

Figur 7.9: Lærernes kritiske indstilling til it opdelt på lærer- og skolekarakteristika. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for kritisk indstilling til it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Den meget store standardfejl for lærere i it-fag skyldes at kun 17 lærere blandt respondenterne underviser i it-fag. Prikker angiver lærernes gennemsnit på skalaen for positiv indstilling til it. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval.

7.2 Danske læreres tiltro til egne it-evner

Som det fremgik af kapitel 6, har danske elever forholdsmæssigt stor tiltro til deres egne evner når det kommer til at bruge it til basale opgaver. Men der var meget store forskelle på piger og drenges tiltro til deres evner til tekniske opgaver hvor det viste sig at danske piger havde meget lav tiltro sammenlignet ikke alene med danske drenge, men også alle andre landes piger og drenge.

I dette afsnit undersøger vi de danske læreres tiltro til egne kompetencer i forhold til at bruge computeren til opgaver primært i forbindelse med undervisningen.

7.2.1 Lærernes tiltro til at kunne løse forskellige opgaver på computer

I figur 7.10 ses lærernes svar på spørgsmålet om hvor godt de selv kunne udføre en række opgaver på en computer. Meget store andele af de danske lærere giver udtryk for at de kan løse alle de opgaver der nævnes. Den eneste aktivitet hvor det er mindre end 95 procent af lærerne der mener de kan eller ville kunne udføre denne opgave, er til at anvende et regneark. De meget store andele der angiver at de kan udføre opgaverne, ikke blot ville kunne, tyder også på at it er en helt integreret del af langt den overvejende del af danske læreres dagligdag.

Figur 7.10: Lærernes tiltro til at kunne udføre opgaver med en computer. Tal viser procentandelen af lærerne der har valgt en svarkategori i forhold til opgaven. Standardfejl er angivet i parentes. Figuren viser procentfordelingen på svarkategorierne. Svarkategorierne er forkortet i figuren. Opgaverne er rangeret efter procentandelen der har svaret ‘Jeg kan finde ud af dette’.

7.2.2 Ændring i de danske læreres tiltro til egne it-evner

Fem af de udsagn vi præsenterede lærerne for i 2018, var også med i spørgeskemaet i 2013. I figur 7.11 ses hvordan andelene af lærere der kan udføre disse opgaver, har udviklet sig mellem 2013 og 2018.

Figur 7.11: Lærernes tiltro til at kunne udføre opgaver med en computer opdelt på år. Tal viser procentandelen af lærerne der svarer ‘Jeg kan finde ud af dette’. Standardfejl er angivet i parentes. Tal i kolonnen ‘Forskel’ kan forekomme inkonsistent i forhold til andre tal i tabellen på grund af afrunding. Forskelle der er signifikante, er markeret med fed. Prikker viser forskellen i procentpoint mellem procentandelen af lærere i 2018 og 2013 der angiver at de kan finde ud af opgaven. Positive værdier angiver at flere lærere i 2018 end i 2013 angiver at de kan finde ud af opgaven. Horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Opgaverne er rangeret efter forskellen mellem lærernes svar i 2018 og 2013.

Allerede i 2013 var det meget store andele af lærerne som kunne tilrettelægge undervisning med it og finde nyttige materialer på internettet, men alligevel er der sket signifikante forøgelser så det nu er så godt som alle lærere der mener sig i stand til dette. For opgaven om at vurdere elevers læringsudbytte med brug af it er der også sket en udvikling som gør at det nu er det overvældende flertal af lærere der kan løse denne opgave, særligt hvis de der ville kunne hvis de skulle, medtages (se figur 7.10). En mulig forklaring af denne stigning kunne være at der i dag er flere digitale portaler som har redskaber integreret netop til vurdering af læringsudbytte. En anden forklaring kunne være at fordi lærerne generelt har øget deres brug af it i undervisningen, så øges sandsynligheden for at de vælger at integrere it i alle dele af undervisningen.

Den største stigning er sket i forhold til opgaven der handler om samarbejde med brug af digitale tjenester. Her kan 31 procentpoint flere nu udføre opgaven. Dette afspejler sandsynligvis både at samarbejdsteknologier var forholdsvis nye i 2013, og at digitalt samarbejde siden er blevet en integreret del af skolen både blandt lærere og blandt elever – ofte igangsat af lærere.

7.2.3 Danske læreres tiltro til egne evner til brug af it sammenholdt med lærere i andre lande

De ni udsagn om opgaver viste sig ved den internationale forskningsledelses analyser at udgøre en faktor som derfor er samlet i et indeks for læreres tiltro til egne evner til brug af it. I figur 7.12 præsenterer vi en sammenligning af hvordan gennemsnittet er for lærere fra de deltagende lande. Det fremgår at danske lærere i gennemsnit har signifikant lavere tiltro til deres evner end lærere i USA. Forskellen er dog ikke stor. Modsat har danske lærere signifikant større tiltro til deres evner end lærere i hvert af de andre lande på nær Portugal. Særligt er det interessant at iagttage at tyske lærere i gennemsnit har betydeligt lavere tiltro til egne evner med it end danske lærere.

Figur 7.12: Lærernes tiltro til egne evner til brug af it opdelt på land. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for tiltro til egne evner til brug af it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Prikker angiver lærernes gennemsnit i det pågældende land på skalaen for tiltro til egne evner. De horisontale linjer angiver et 95-procentkonfidensinterval. Landene er rangeret efter gennemsnittet.

7.2.4 Lærerkarakteristikas betydning for tiltro til egne it-evner

Af figur 7.13 fremgår gennemsnittet for lærere fra forskellige grupper.

Figur 7.13: Lærernes tiltro til egne evner til brug af it opdelt på lærer- og skolekarakteristika. Tal viser henholdsvis lærernes gennemsnit på skalaen for tiltro til egne evner til brug af it samt standardafvigelsen (Std.afv.). Standardfejl er angivet i parentes. Den meget store standardfejl for lærere i it-fag skyldes at kun 17 lærere blandt respondenterne underviser i it-fag.

Hvor der ikke var signifikante forskelle på forskellige grupper af læreres indstilling, er der flere forskelle i gennemsnit af tiltro til egne evner med it for lærere fra forskellige baggrunde og fag.

Lærere under 45 år har i gennemsnit signifikant større tiltro til deres it-evner end lærere over 45 år har. Det er interessant at selv om ældre lærere har mindre tiltro til deres egne evner så er de som vi så i figur 7.8 og 7.9, hverken mindre positivt eller mere kritisk indstillede over for it i undervisningen end deres kolleger under 45 år (faktisk er de numerisk, men ikke signifikant mindre kritisk indstillede).

Lærere fra folkeskoler har signifikant større tiltro til deres it-evner end lærere fra private skoler. Der er ikke signifikant forskel på tiltro til egne it-evner mellem lærere uanset størrelsen på den by deres skole ligger i, og uanset hvor længe skolen har arbejdet med it.

Matematik- og naturfagslærere tror signifikant mere på deres it-evner end både dansk-, kultur- og sprogfagslærere, og der er ikke signifikant forskel mellem lærere i dansk, sprog- og kulturfag. Lærere der underviser i it-fag, har tilsyneladende mere tiltro til at de kan løse opgaver på computer end andre fags lærere, men på grund af det lave antal it-faglærere i denne undersøgelse, kan vi ikke udtale os om signifikansen.

De mandlige danske lærere har i gennemsnit signifikant større tiltro til deres it-evner end de kvindelige danske lærere har. Der er dog tale om en forskel som er forbundet med andre faktorer. Når man således kontrollerer for hvilket fag lærerne underviser i, forsvinder sammenhængen mellem køn og tiltro til egne evner i flere tilfælde. Det indikerer at køn ikke har en stærk direkte sammenhæng med tiltro til egne evner, men at det er noget mere komplekst. En forsigtig fortolkning er at køn har en indirekte betydning for tiltro til egne evner således at køn muligvis påvirker lærernes fagvalg, men at fagvalget ser ud til at spille en central rolle ved at forme lærernes tiltro til egne it-evner. Omvendt kan forklaringen også være at tiltro til egne evner med it har betydning for fagvalget. Disse fortolkninger hviler på flere usikre antagelser, fx tidsrækkefølgen mellem variable og at andre (uobserverede) variable ikke spiller ind på sammenhængene. Men resultaterne tyder på at køn ikke er hele forklaringen på lærernes tiltro til egne evner med it.

7.3 Sammenfatning

Samlet set giver danske lærere i høj grad udtryk for at de kan se positive resultater af brugen af it i undervisningen, og de er i gennemsnit nogle af de mindst kritisk indstillede sammenlignet med lærere fra de andre deltagende lande. Men lærerne er i stort omfang blevet mere kritiske over for it-brug siden 2013.

Her falder det særligt i øjnene at mere end 50 procent af lærerne mener at anvendelse af it i skolen distraherer eleverne fra at lære. Dette tal var blot 14 procent i 2013. Dette meget omfattende skift i indstilling til it’s rolle som distraherende faktor rejser yderligere spørgsmål om hvornår it distraherer eleverne fra at lære efter lærernes mening, og om hvordan it kan anvendes uden at det distraherer eleverne. Det er oplagt at der bør gennemføres yderligere forskning der kan kaste lys over disse spørgsmål.

Danske lærere har større tiltro til deres evner end alle andre lande på nær USA. Der er meget store andele der angiver at de kan udføre de opgaver de bliver spurgt om, ikke at de blot ville kunne, hvilket også tyder på at it er en meget integreret del af de fleste danske læreres dagligdag. I forhold til bidrag til et diskussionforum/en brugergruppe på internettet er danske læreres tiltro til egne it-evner den samme i 2018 som i 2013, men derudover har deres tiltro udelukkende udviklet sig positivt. Den største stigning er sket i forhold til samarbejde med brug af digitale tjenester. Dette resultat hænger givetvis sammen med de resultater vi formidler i næste kapitel om lærernes brug af it der er steget meget kraftigt siden 2013.

Ligesom det var tilfældet for eleverne, har de mandlige danske lærere i gennemsnit signifikant større tiltro til deres egne it-evner end de kvindelige danske lærere har. Men denne forskel ser ud til at hænge sammen med fagvalg således at lærere kan få øget tiltro til deres egne evner af at være lærer i et givet fag – eller således at lærere med høj tiltro vælger særlige fag. Også dette resultat giver anledning til at efterspørge yderligere forskning for at afklare hvilke faktorer der øger tiltroen til egne evner med it.

B Referencer

Jung, Michael, og Ralph Carstens. 2013. “ICILS 2013 User Guide for the International Database”. Amsterdam: IEA Secretariat.